Vindmøller - fugle og flagermus

Vindmøller - fugle og flagermus

PROFUS Naturrådgivning foretager undersøgelser og miljøvurderinger af vindmøllers påvirkning af fugle og flagermus. De to dyregrupper er karakteriseret ved deres risiko for kollision med møllevingerne. Ved etablering af vindmølleparker på land og på havet kræver myndighederne ofte, at der foretages konkrete undersøgelser af forekomster af fugle og flagermus og, at der foretages miljøvurderinger af de potentielle påvirkninger.

Fugle har særlig stor relevans når vindmølleparker ligger nær fuglebeskyttelsesområder fordi der skal foretages Natura 2000-konsekvensvurdering i forhold til de fuglearter der er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne. Flagermus kræves ofte kortlagt og undersøgt fordi de er omfattet af bilag IV til habitatdirektivet og de derfor er særligt strengt beskyttede.

Ofte vil der ikke være store problemer og mindre undersøgelser og studier af eksisterende data kan danne grundlag for miljøvurderinger af mølleparken.


Ved mere komplicerede projekter hvor der er store forekomster af fugle anvender PROFUS Naturrådgivning avanceret teknik ved kortlægning af fugle og flagermus i områder hvor der skal etableres vindmølleparker eller hvis allerede etablerede mølleparkers påvirkning skal undersøges og miljøvurderes.

Ved kortlægning af rastefugle, deres daglige fourageringsbevægelser og af trækfugle anvender Profus Naturrådgivning radar til nøjagtig kortlægning af flyveruter og trækbevægelser. Der anvendes desuden laseroptiske løsning til måling af flyvehøjder. Ved vurdering af de potentielle påvirkninger af fuglene udarbejdes der kollisionsmodeller til beregning af antal kolliderede individer.

Ved undersøgelser af eksisterende mølleparkers påvirkning foretages der desuden eftersøgning af kolliderede individer samt ådselsforsøg og observatørtest for beregning af den årlige reelle kollisionsrate.


PROFUS Naturrådgivning kortlægger flagermus ved anvendelse af ultralydsdetektorer af høj kvalitet. Der anvendes udstyr der kan optage flagermusenes kald, som analyseres i software for artsbestemmelse af flagermusene i området. Der anvendes både håndholdte detektorer for afsøgning af egnede lokaliteter for flagermus samt fastmonterede detektorer, der registrerer flagermusaktiviteten gennem hele nætter på enkelte punkter.

PROFUS Naturrådgivning

PROFUS Naturrådgivning arbejder med naturkortlægning og miljøvurderinger af projekter og planer.


PROFUS Naturrådgivning udfører kortlægning af natur, dyr og planter og foretager de miljøvurderinger som dokumenterer naturforholdene og miljøpåvirkninger overfor myndighederne.

Miljøvurderinger og kortlægning kan være relevante og nødvendige ved f.eks.:

• Etablering af vindmølleparker

• Byggeri

• Råstofindvinding

• Bygning af veje og jernbaner

• Andre typer af projekter der påvirker natur der er beskyttet af dansk og international lovgivning.


Profus Naturrådgivning arbejder også med rene kortlægnings- og overvågningsopgaver inden for det biologiske område af f.eks.:

• Naturarealer og botanik

• Fugletræk og rasteforekomster.

• Flagermus, yngleforekomster og flyveaktivitet.

• Bilag IV-arter

• NONANA-overvågning