Kortlægning af natur

Kortlægning af natur

PROFUS Naturrådgivning foretager naturkortlægning, der sikrer det nødvendige kendskab til naturen, der hvor dit projekt skal gennemføres


Overvågning og registrering af naturarealer og dyre- og plantearter er ofte nødvendigt, når den eksisterende viden er utilstrækkelig til udarbejdelse af de miljøvurderinger, som myndighederne kræver af dit projekt.


I forbindelse med etablering af f.eks. nye veje og vindmølleparker og industrianlæg, der kan påvirke naturområder, er et godt kendskab til områdets naturindhold afgørende for vurdering af påvirkninger af omgivelserne. Der kan være forekomster af beskyttede arter og naturtyper, der skal tages væsentlige hensyn til, under udviklingen af projektet.


Den danske natur er beskyttet af såvel dansk som international lovgivning. Beskyttelsen omfatter naturtyper og arter, der forekommer i den danske natur.


PROFUS Naturrådgivning har omfattende erfaring og ekspertise inden for udførelse af overvågning og registreringer i naturen. Du kan trygt overlade registrerings- og overvågningsopgaver i naturen til PROFUS Naturrådgivning, der også råder over den nyeste teknik, der er nødvendig for hurtig og effektiv udførsel af opgaven.


Se mere om særlige erfaringsområder forneden

Særlige erfaringsområder

Fugle. PROFUS Naturrådgivning har omfattende erfaring i registrering af fugletræk og rasteforekomster i forbindelse med vindmølleparker, såvel på land som offshore. Vi bruger radarudstyr til registrering af fugletræk, samt det mest avancerede laseroptiske udstyr til måling af flugtafstande og flyvehøjder.


Flagermus. PROFUS Naturrådgivning har stor erfaring med registrering af flagermusforekomster i forbindelse med f.eks. vej- og baneprojekter. Der anvendes tekniske løsninger, hvor forskellige typer af detektorer kan sættes ind for hurtig og effektiv registrering.


Botaniske registreringer samt § 3-registreringer af søer med samtidig kortlægning af padder. PROFUS Naturrådgivnings kan udføre § 3-registreringer af søer på et solidt fagligt grundlag og har stor erfaring fra rutinemæssige botaniske registreringer på et stort antal projekter f.eks. vej- og baneanlæg og andre projekter, der påvirker naturarealer.


NOVANA-overvågning. PROFUS Naturrådgivning har erfaring og ekspertise fra NOVANA-overvågning af habitatnaturtyper i skove samt NOVANA-overvågning af fugle og pattedyr og kvælstoffølsom habitatnatur i Danmark.


Bilag IV-arter. En række dyre- og plantearter er strengt beskyttet under EF-habitatdirektivet. Beskyttelses omfatter også arternes yngle- og rastehabitater. Myndighederne lægger stor vægt på beskyttelsen af bilag IV-arterne, og der kræves ofte dokumentation for, at disse arter ikke påvirkes negativt.

PROFUS Naturrådgivning har omfattende erfaring og ekspertise inden for registrering af alle de danske bilag IV-arter - herunder arter som flagermus, der kræver stor erfaring for pålidelig og effektiv registrering. PROFUS Naturrådgivning har også erfaring med kortlægning af potentielle levesteder for bilag IV-arter.


PROFUS Naturrådgivning

PROFUS Naturrådgivning arbejder med naturkortlægning og miljøvurderinger af projekter og planer.


PROFUS Naturrådgivning udfører kortlægning af natur, dyr og planter og foretager de miljøvurderinger som dokumenterer naturforholdene og miljøpåvirkninger overfor myndighederne.

Miljøvurderinger og kortlægning kan være relevante og nødvendige ved f.eks.:

• Etablering af vindmølleparker

• Byggeri

• Råstofindvinding

• Bygning af veje og jernbaner

• Andre typer af projekter der påvirker natur der er beskyttet af dansk og international lovgivning.


Profus Naturrådgivning arbejder også med rene kortlægnings- og overvågningsopgaver inden for det biologiske område af f.eks.:

• Naturarealer og botanik

• Fugletræk og rasteforekomster.

• Flagermus, yngleforekomster og flyveaktivitet.

• Bilag IV-arter

• NONANA-overvågning